Arkitekturen er international

Bag udformingen af Viva Odense står de engelske stjernearkitekter i firmaet Benoy. De er internationalt kendt for at have tegnet banebrydende britiske shoppingcentre som fx Westfield, Bullring og Bluewater.

Viva Odense kommer ikke til at vende ryggen til sin by, men vil tværtimod invitere både den og borgerne til at lade det store citycenter blive den afgørende brik, der har manglet i byens butiksbillede. Centret binder nemlig byens butiksgader sammen med det store område omkring banegården og Kongensgadekvarteret, så det samlet bliver en større og stærkere enhed.

Denne måde at kombinere shoppingcentre og byfornyelse på er kendetegnende for arkitekterne bag Viva Odense. De kommer fra det engelske firma Benoy Architects, som netop har specialiseret sig i at skabe de rette relationer mellem center og omverden, og som står bag

mange internationalt anerkendte projekter. Heriblandt velrenommerede shoppingcentre, der beviser, hvorfor Benoy er blevet kendt ikke alene for at bygge centre, men for at være med til at udvikle byer med særlig fokus på historik, etnicitet, bymidtekultur, transportmønstre og kommercielle aktiviteter.

”Skabelsen af et citycenter kræver særlige overvejelser, såsom at etablere gode forbindelser med de eksisterende gader for at sikre et problemfrit flow for fodgængere og shoppere. Med VIVA i Odense har vi en ideel beliggenhed i forhold til at skabe et nyt vartegn og en ny destination for enden af ​​Kongensgade, som allerede er et kraftfuldt handelsområde og så ved siden af ​​togstationen, hvor vi har mulighed for at skabe nye indtryk for folk, der ankommer til byen,” siger arkitekt Mike Wilson-MacCormack fra Benoy.

Ifølge ham skal det nye citycenter fungere som kommercielt anker for det eksisterende handelsliv i Odenses bymidte og udgøre en ’port’ til gågaden, når man ankommer med tog, bus eller bil. Det skal være et levende og interessant ’urbant’ miljø, hvor bygningerne skal tale sit eget arkitektoniske sprog.

Åbner sig mod byen

Resultatet af Benoys arbejde med Viva Odense blev præsenteret ved kick-off arrangementet den 8. marts. Her kunne det afsløres, at centret på smukkeste vis vil åbne sig mod byens traditionelle forretningsgader med torvepladser og mødesteder, der kommer til at fungere som nye spændende arkitektoniske elementer af bymæssig karakter. Det urbane streetscape føres ind i citycentret i form af et transparent gaderum. Via det store glastag bydes dagslyset indenfor og medfører en let og indbydende atmosfære, der fremhæver det internationale designsprog med organiske former i de bedste materialer. På turen videre gennem Viva Odense vil shoppingoplevelsen skifte fra zone til zone på en langt mere konsekvent måde end tidligere set.

”En anden unik del af historien om tilblivelsen af VIVA handler om en omhyggelig planlægning af de zoner, hvor detailhandlerne samles i grupper. Her vil ikke-kommercielle aktiviteter og fantasifuld indretning sammen få den besøgende til at opleve en helhed via visuelle og andre sensoriske oplevelser,” siger Mike MacCormack og tilføjer, at ”vi i Benoy er meget glade for at være involveret i tilblivelsen af dette enestående tilbud til Odense, hvor vi sammen med Steen & Strøm har udfoldet vores bedste tanker og ideer for at skabe, hvad vi tror vil blive en fantastisk tilføjelse til byen.”

Endnu mere liv i VIVA

Posted den 27. March 2013

Der har længe været mangel på ungdomsboliger i Odense city, men når VIVA åbner, vil 118 unge kunne flytte ind i lejligheder, der er placeret oven på VIVA i højhuset. Ungdomsboligerne laves i samarbejde med boligforeningen OAB, der allerede driver … Continue reading

Grand Opening 2017

Posted den 22. February 2013

Steen & Strøm oplever, at detailhandlen i deres etableringsstrategier bruger mere tid i beslutningsprocesserne end tidligere. I denne proces er der oplevet et ekstremt højt engagement fra lejere, som påvirker hele husets udformning og også tidsplanen for projektering osv.  Vi … Continue reading

Spændende ankerlejere

Posted den 16. January 2013

I nogle af clustrene er de store ankerbutikker allerede på plads. Og ift. resten er der seriøse dialoger i gang. Desuden er vi i Steen & Strøm kommet langt i kontrakt-forhandlingerne med flere af de mellemstore lejere og inden for … Continue reading

VIVA vinder respekt i branchen

Posted den 5. January 2013

Viva er nu så langt fremme udlejningsmæssigt, at mange lejere har tilkendegivet deres tydelige interesse og flere har underskrevet lejekontrakter. Gennem kontakt med markedet har vi i Steen & Strøm fået vished om, at det produkt, vi har udviklet, vil … Continue reading